Klaverdrømmen der flyttede med ind: sådan fandt et digital piano plads i min toværelses lejlighed

Der stod et gammelt, sortlakeret klaver i min mormors stue, og hver eneste juleaften sad hun ved det og spillede, mens familien sang med på alt fra salmer til Kim Larsen. Jeg var otte år og fuldstændig tryllebundet af, hvordan hendes hænder fandt vej mellem tangenterne uden at kigge ned en eneste gang. Dér blev drømmen plantet.

Den fik bare lov at vente i femogtyve år.

Et minde med sorte og hvide tangenter

Kender du følelsen af at udskyde en drøm så længe, at den næsten bliver væk? Sådan havde jeg det med klaveret. Først kom studieårene på atten kvadratmeter, hvor selv en ekstra stol var en pladsdiskussion, og bagefter fulgte bylejligheden på tredje sal med tynde vægge og en overbo, der bankede i gulvet, hvis fjernsynet stod for højt efter klokken ti. Et akustisk klaver vejer gerne over 200 kilo, koster en formue at flytte og kræver en hel væg, og alene tanken om at hejse sådan et bæst op gennem den smalle trappeopgang fik mig til at skrinlægge planen år efter år.

Jeg købte endda på et tidspunkt et lille keyboard med enogtres lette tangenter, men det føltes som at træne fodbold i badesandaler. Anslaget var vægtløst, klangen var tynd, og efter tre uger samlede det støv under sengen sammen med de andre gode intentioner.

Personligt tror jeg, at rigtig mange voksne går rundt med præcis sådan en udskudt drøm boende i baghovedet.

Dagen hvor drømmen pludselig kunne være der

Vendepunktet kom en regnvåd lørdag i en musikbutik, hvor jeg egentlig bare fulgtes med en ven, der skulle bytte et kabel. Jeg satte mig ved et digital piano med fuldt vægtede tangenter, mest for at slå tiden ihjel, og blev siddende i tyve minutter uden at registrere det. Anslaget føltes som min mormors gamle klaver, klangen var stor og rund, og alligevel fyldte hele instrumentet mindre end en smal reol: omkring 140 centimeter i bredden og under 35 i dybden. Min ven måtte til sidst hive mig i ærmet, fordi butikken var ved at lukke, og på cykelturen hjem regnede jeg allerede på, hvilken væg der skulle ryddes.

Det overrasker mange, at moderne digitale klaverer bygger på optagelser af rigtige koncertflygler, indfanget tone for tone, og at de bedre modeller endda gengiver den fine resonans fra strengene, når pedalen løftes. For mig var det dog en langt mere jordnær detalje, der afgjorde sagen: et diskret lille hovedtelefonstik på undersiden af kabinettet.

Tre dage senere stod der to flade papkasser i min entré, og samme aften var instrumentet samlet med en enkelt unbrakonøgle og en kop te inden for rækkevidde. Ingen kran, ingen flyttemænd med remme over skulderen, ingen bekymrede blikke i opgangen. Bare mig, en samlevejledning på otte sider og fornemmelsen af, at noget stort var ved at ske i noget småt.

Nattetimerne som ingen naboer hører

Klokken 23.30 er min bedste øvetid.

Byen er stille, hovedet er tomt efter dagens arbejde, og med hovedtelefonerne på kan jeg spille løs, uden at et eneste menneske i opgangen hører en tone. Instrumentet står i soveværelset på et smalt stativ mellem vinduet og klædeskabet, og uden hovedtelefoner kan lyden skrues ned til blidt hyggeniveau, når jeg øver søndag formiddag. Overboen med gulvbankeriet har boet oven på mig i tre år og aner stadig ikke, at der bliver spillet klaver under hende næsten hver aften. Netop den frihed er hele pointen med et digital piano i en lejlighed: musikken er der, larmen er der ikke.

Min faste rutine er et kvarters skalaer, ti minutters etude og en halv time med det, jeg har mest lyst til, og selv efter en lang arbejdsdag føles de tre kvarter aldrig som en pligt. Snarere som en belønning.

Jeg vil vove den påstand, at hovedtelefonstikket har reddet flere klaverdrømme end nogen anden opfindelse i nyere tid.

Hvis drømmen også bor i din lejlighed

Mit bedste råd er at prøve tangenterne, før du beslutter dig, for anslaget er halvdelen af oplevelsen. Kig efter fuldt vægtede tangenter med graduering, så bassen føles tungere end diskanten, præcis som på et akustisk klaver, og sæt penge af til en ordentlig pedal og en stabil bænk i den rigtige højde. Regn med et par tusinde kroner for en fornuftig begyndermodel og en del mere, hvis det skal ligne et møbel i stuen. Vil du sammenligne modeller, priser og tilbehør i ro og mag, er der masser af inspiration at hente hos SoundStoreXL, hvor udvalget spænder fra kompakte transportable modeller til instrumenter i fuld møbelklasse.

Tjek gerne, at der er to hovedtelefonudgange, hvis I bliver flere om at spille i husstanden, og invester i et stativ, der står bombefast, så glæden ikke ender på gulvet en sen aften.

Et digital piano behøver hverken stemning, flyttemænd eller en hel stue, og præcis derfor endte min mormors julemelodier med at genopstå på tredje sal i en helt almindelig toværelses. Femogtyve års venten blev afløst af tyve minutters beslutning ved en tilfældig butiksmodel.

Drømme skal åbenbart bare have et stik til hovedtelefoner.